Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Der er i dag flere tegn på utrivelighed i danske råvildtbestande. Samtidig modtages der gennem faldvildtovervågningen år efter år rådyr med kronisk diarré, afmagring og generel svækkelse uden påviselig årsag. Den bekymrende udvikling kan dokumenteres gennem både vildtudbyttestatistikken, faldvildtrapporter og gentagne observationer fra jægere og vildtforvaltere over hele landet. Det mest alvorlige er ikke alene tilbagegangen i bestandene, men at problemerne har vist sig at være vedvarende over lang tid og breder sig geografisk, ikke kun i Danmark, men nu også i vores nabolande Norge og Sverige.

Hvad fortæller vildtudbyttestatistikken?

Råvildtet har historisk været en af de mest succesrige og udbredte hjortearter i Danmark. Bestanden voksede markant i 1980’erne og 1990’erne som følge af mildere vintre, ændret landbrugspraksis og en jagtlig forvaltning, der understøttede høj reproduktion (Olesen et al., 2002). Vildtudbyttet for rådyr er en veldokumenteret indikator for bestandens størrelse og giver et solidt grundlag for at følge udviklingen over tid.

Udviklingen i vildtudbyttet viser, at bestandene på landsplan kulminerede omkring 2009-2010, hvorefter der er sket en tydelig tilbagegang, særligt i Østjylland (figur 1).

På Fyn begyndte tilbagegangen tidligere, allerede omkring 2004, og har siden været både markant og vedvarende (figur 2). Det fynske vildtudbytte er i dag reduceret med omkring 75 procent sammenlignet med niveauet omkring årtusindeskiftet, uden tegn på stabilisering.

Tilbagegangen på Fyn er ledsaget af fund af rådyr med kronisk diarré, afmagring og generel svækkelse, uden at der er påvist én entydig sygdomsårsag. Siden 2010 er lignende observationer i stigende grad rapporteret fra andre dele af landet, hvilket også afspejles i de årlige faldvildtrapporter. Det er opsigtsvækkende og bekymrende, at tilbagegangen ikke har stabiliseret sig over tid, men i stedet spreder sig geografisk.

Hvad fortæller faldvildtrapporterne? – et ensartet sygdomsbillede

Hvert eneste døde rådyr, vi modtager, giver os forskningsmateriale og information, selvom det ikke er alle dyr, der er egnede til alle typer undersøgelser. Alene det, at de modtages og registreres, hjælper med at sætte fokus på udbredelse og effekt af sygdomme.

Ressourcerne rækker ikke til at udføre alle typer af diagnostiske undersøgelser, så vi prøver at være meget strategiske og variere analyserne, efterhånden som vi får mere viden og baseret på tidligere fund.

De årlige faldvildtrapporter fra de seneste år viser, at omkring en tredjedel af de indsendte rådyr udviser forandringer, der er forenelige med råvildtsyge. Disse dyr er typisk præget af kronisk diarré, udtalt afmagring, reduceret muskelmasse og generel svækkelse.

Ved obduktion ses ofte ensartede fund, men de mikrobiologiske fund er varierende. Trods omfattende patologiske, parasitologiske og mikrobiologiske undersøgelser kan der i langt de fleste tilfælde ikke påvises et tydeligt mønster. Der ses en variation af forskellige typer af agens, hvilket understøtter en vurdering af, at dyrenes immunforsvar kan være involveret, og at der kan være tale om et multifaktorielt sygdomskompleks, hvor flere belastende faktorer spiller sammen. De hidtidige undersøgelser taler imod, at råvildtsyge kan forklares ved én enkelt årsag. Der er ikke påvist evidens for, at der er tale om en ny, entydigt smitsom sygdom, og parasitter alene kan ikke forklare sygdomsbilledet, da de samme parasitter ofte findes hos tilsyneladende raske dyr.

Hvilken viden har vi fået fra forskningsresultaterne?

Selvom vi ikke kender årsagen, betyder det ikke, at vi ikke er blevet klogere på sygdommen, men det betyder, at der stadig er et stykke vej at gå, før vi kender årsagen.

En vigtig erkendelse er, at vi i dag ved mest om, hvad der ikke er årsagen til problemet. Gennem omfattende undersøgelser er en række kendte sygdomme udelukket, herunder paratuberkulose, pasteurellose, yersiniose, listeriose, bovin virusdiarré, bluetongue og ikke mindst prionsygdommen Chronic Wasting Disease (CWD). Undersøgelserne viser også, at problemerne ikke hænger direkte sammen med høj bestandstæthed og heller ikke kan forklares ved ubalancer i mineralstoffer som kobber, magnesium, jern eller zink. Der er heller ikke fundet tegn på forgiftning ved obduktionerne eller undersøgelser af væv i mikroskop. Med støtte fra 15. Juni Fonden har vi desuden undersøgt rådyrenes tarmmikrobiota og reproduktionsevne. Resultaterne viser, at der ikke er påviselig forskel i bakteriesammensætningen i vom og tarm mellem syge og raske dyr, samt at der ikke kunne påvises forskel i reproduktionsevne blandt råer på Fyn og i kontrolområder uden mistrivsel. Det var et vigtigt skridt på vejen mod at forstå sygdommen og har gjort det muligt at afgrænse problemstillingen yderligere.

Hvad undersøger vi aktuelt?

Aktuelt undersøges – med støtte fra Jægernes Naturfond og Miljøstyrelsen – om blodbårne infektioner (virus, parasitter og bakterier, der spredes med vektorer som flåter og lusefluer) kan spille en rolle. Undersøgelserne er krævende, da de forudsætter prøver fra levende eller meget nyligt nedlagte rådyr. Mange jægere og vildtforvaltere over hele landet bidrager allerede aktivt til prøveindsamlingen. Nogle tager selv prøver, mens andre stiller tid og faciliteter til rådighed for vores indsamlere. Det er en uvurderlig indsats, som vi er meget taknemmelige for. Vi har kunnet udelukke, at bluetonguevirus spiller en rolle, da dette virus ikke påvises hos rådyr i Danmark, mens det er påvist hos dådyr og kronvildt i 2026. Undersøgelserne af andre agens kompliceres imidlertid af, at danske rådyr ofte bærer mange infektioner samtidigt. Vores analyser viser, at flere blodbårne infektioner – herunder Anaplasma, Babesia, Bartonella og Setaria – er meget udbredte hos både raske og syge dyr. Det aktuelle fokus er derfor, om mængden af smitte eller kombinationen af flere infektioner har betydning for sygdomsudviklingen. Det kræver yderligere metodeudvikling, da de hidtidige analyser ikke kan måle infektionsbyrden direkte.

Hvad er vejen frem, og hvordan kan jægere bidrage?

Samlet set tyder fundene på, at råvildtsyge ikke har én enkelt årsag, men skyldes samspil af flere faktorer. Meget peger på, at de ramte dyr har et svækket immunforsvar, hvilket gør dem mere sårbare overfor almindelige infektioner og andre belastninger. Klima- og miljøforandringer kan forværre situationen, blandt andet ved at påvirke forekomsten af flåter, myg og mitter.

For bedre at forstå sygdommen har vi brug for flere og bedre data. Derfor arbejder vi sammen med SGAV på at gøre det lettere at indmelde dødfundne eller nedlagte rådyr med symptomer på råvildtsyge. Registreringen vil være tilknyttet platformen for Arter.dk, som flere nok allerede kender, og vi håber, den kan være brug i løbet af 2026. Udviklingen af registreringsfunktionen er støttet gennem EU-projektet EUPAHW.