Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Gråkragen og sortkragen, som begge er jagtbare, trækker gerne før solopgang. Det sker ofte i selskab med fredede kragefugle som råge og allike. Det begrænsede lys og de mørke fugle gør det til tider vanskeligt at afgøre, om der er tale om krage eller råge bedømt ud fra farve på fjerdragt, næbbets form og lignende.

Derfor skal kragejægeren kunne bedømme fuglene ud fra andre parametre end de klassiske feltkendetegn.

Men lad os først se på de åbenlyse forskelle.

Feltkendetegn

Gråkragens fysiske kendetegn er den grå krop med sort hoved, bryst samt sorte vinger. Sortkragen er derimod helt sort. Både grå- og sortkrage har afrundet hale.

Rågen har størrelse som sin nære slægtning kragen. Rågens og kragens kropsform minder desuden meget om hinanden. Dog virker rågen generelt en smule slankere. Fjerdragten er sort med et blåligt skær. Voksne råger har et bart parti ved næbroden. Det bare parti ved næbet har en ung råge imidlertid ikke, hvorfor den ligner sortkragen en hel del. Rågen har desuden en mere kileformet hale, som kan anes i flugten.

Men når man sidder i krageskjulet en tidlig morgen og betragter fuglene som sorte silhuetter, er det svært at få øje på disse fysiske kendetegn. Derfor kigger vi nu nærmere på andre kendetegn, som er mere brugbare for kragejægeren.

Kald

– Stemmen vil mange gange kunne afsløre fuglene, inden de kommer på skud. Kragen er mere ensartet i sit kald, og så har den jo den klassiske kragelyd. Rågen derimod har en dyb rågelyd, og så har den også et vældigt lydregister sammenlignet med kragen, fortæller Verner Frandsen.

Derudover kan det tilføjes, at rågen har en tendens til at give mere lyd fra sig, når den kommer trækkende i retning af skjulet. Kaldet fra en krage lyder som et groft kraa.

Flugt

Ifølge Verner Frandsen har rågen slankere og lidt smallere vinger end kragen, og rågens vinger fremstår lidt mere vinklede i flugten. Ser man fuglen fra siden, er der også et par vigtige kendetegn at lægge mærke til.

– Det er, som om rågen svajer lidt mere opad i flugten, og når man ser den fra siden, virker det, som om halen vipper en lille smule opad, fortæller den erfarne jæger og ornitolog.

Adfærd

Med hensyn til adfærden virker kragen ofte mere mistroisk end rågen, og den tager sjældent chancer, hvorfor den ofte slår af, inden den kommer på skudhold. Verner Frandsen oplever desuden, at kragen er mere solitær end rågen.

– Rågerne optræder som regel i små flokke og kommer sjældent alene. Det er meget tit, de kommer i lidt større flokke, så man på afstand kan se hele formationen. Kragerne derimod kommer gerne alene eller sammen med en eller to andre fugle, understreger han.

Andre forvekslinger

Udover rågen kan kragen forveksles med allike og ravn. Den sorte og grå allike er dog en del mindre, har hurtigere vingeslag i flugten på grund af sin størrelse samt en markant lysere stemme. Alliker trækker oftest i store flokke.

Den helt sorte ravn er i modsætning til alliken en del større end kragen, og næbbet er kraftigere. Halen er desuden tydeligt kileformet, og den udsender ofte et dybt og groft rårk i modsætning til kragens kraa.