Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Enhver vildtart er grundlæggende set fredet i den danske natur. Jagtloven tillader dog jagt på visse arter, under forudsætning af at jagten er bæredygtig. EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv medvirker til at fastsætte rammerne for jagten.

Derfor kan det få betydning for de danske jagttider, at EU-Kommissionen er i færd med at vurdere, hvorvidt jagten på 30 forskellige arter er bæredygtig. Fire af disse arter, som på deres trækruter gennem Europa raster i den danske natur i stort antal, er krikand, pibeand, spidsand og skeand.

I artiklen ”Ænderne er i EU’s kikkert”, som findes i Vildtinformation 2025, udtrykker formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen det således:

– Denne gang kan det få betydning, at EU er ved at undersøge, hvordan jagt påvirker 30 jagtbare arter, som er i tilbagegang, lyder det i artiklen, hvorefter han uddyber:

– For nogle af arterne kan resultatet blive et jagtstop, og det kan få konsekvenser her i landet, fordi alle svømmeænder på nær gråand er i tilbagegang.

Danmarks Jægerforbunds chefkonsulent for vildt og natur, Lene Midtgaard, påpeger dog, at EU-Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke kan tvinge Danmark til jagttidsændringer for de fire svømmeænder.

– Inden for den nuværende retslige ramme kan EU-Kommissionen ikke pålægge Danmark at stoppe eller ændre jagten på de fire svømmeænder, lyder det fra chefkonsulenten.

Danske data tegner ikke det fulde billede

Kaster man et hurtigt blik på data fra den danske vildtudbyttestatistik, er der ingen tilbagegang at spore i vildtudbyttet for krikand og pibeand i perioden 1969 til 2024. For spidsandens og skeandens vedkommende er der tilsyneladende et fald fra 1969 til starten af 00’erne. Siden da har vildtudbyttet ligget stabilt for begge arter.

Dermed kan man fristes til at tro, at der ikke er tale om tilbagegang for arterne. Men ifølge Lene Midtgaard er ligningen noget mere kompleks.

– Det er afgørende, om vi taler om ynglebestanden eller trækbestanden. Det er jo meget nemt at sige, at ynglebestanden af pibeænder i Danmark er i tilbagegang, fordi vi ikke har en reel ynglebestand af pibeænder. Vi ligger på kanten af artens primære yngleområde, og det samme gælder for krikand og spidsand, forklarer hun.

Tallene fra vildtudbyttestatistikken kan bidrage til at tegne et billede af, hvor mange ænder der kommer trækkende til Danmark i løbet af efteråret og vinteren. Men denne trækbestand er sammensat af ænder fra forskellige ynglebestande tilknyttet forskellige lande.

Nogle af bestandene yngler inden for EU’s grænser, mens andre kommer fra blandt andet Rusland. Lene Midtgaard mener, at det udgør et problem, at man i arbejdet med at vurdere, om bestandene kan tåle jagt, udelukkende fokuserer på de ynglebestande, som findes inden for EU’s grænser.

– Problemet er, at det, som geografisk er EU, ikke omfatter de store dele af Rusland, hvor disse ænders primære yngleudbredelse er. I denne proces er det meget snævert udelukkende at kigge på EU-landene, påpeger hun og uddyber:

– Vores ynglebestande i EU har det ikke nødvendigvis specielt godt. Nogle af de tal, der kommer fra Finland, peger på en tilbagegang på 60 procent for ynglebestanden af pibeand. Det skyldes, at nogle af de områder, hvor pibeænderne har ynglet i blandt andet Finland og resten af det nordlige Skandinavien, er forsvundet på grund af ændret arealanvendelse.

Ifølge Lene Midtgaard er der ikke noget, der tyder på, at bestandene i yngleområderne omkring Uralbjergene er påvirket i samme grad. Hun understreger dog, at man reelt ikke ved det. Man kan blot konstatere, at trækbestanden af pibeand er stabil. De russiske ynglebestande regnes bare ikke med, fordi man i EU-Kommissionen udelukkende forholder sig til EU-landenes ynglebestande.

Data kan få betydning

Hvor stor indvirkning jagten har på ynglebestande i EU, er imidlertid usikkert. Det samme gør sig gældende for vores viden om bestandsudviklingen af de fire svømmeænder. Derfor er der en risiko for, at forsigtighedsprincippet kan komme på tale. Jo mindre viden, man har, jo mere forsigtig er man også nødt til at være.

På nuværende tidspunkt har EU-Kommissionen udstukket nogle anbefalinger i forhold til jagten på de fire svømmeænder.

– Der er tale om ikke-retsligt bindende anbefalinger fra EU-Kommissionen, og de danske myndigheder har valgt ikke at efterkomme dem, da vi har vores fireårige cyklus med revision af jagtiderne. Her kigger man på jagtens bæredygtighed, og DCE sikrer, at der er et fagligt grundlag at vurdere det ud fra. I forbindelse med den seneste behandling af jagttiderne har Vildtforvaltningsrådet indstillet de allerede gældende jagttider på de fire arter. Det er dog aftalt, at disse arter er blandt de arter, hvis jagttid skal evalueres efter to år, pointerer Lene Midtgaard.

Hun understreger i denne sammenhæng, at flere og bedre data ikke er nogen garanti for, at jagttiderne for krikand, pibeand, spidsand og skeand kan bevares uændrede på længere sigt i Danmark. Men mere fyldestgørende data er ifølge chefkonsulenten altid at foretrække frem for ingen eller mangelfulde data. Mangler man viden, er der en risiko for, at forsigtighedsprincippet træder i kraft.

Noget af det, der ser ud som et væsentligt problem, er, at andelen af hunner i bestandene tilsyneladende er faldende, forklarer chefkonsulenten og fortsætter:

– Det er velkendt, at andelen af hunner i bestande af andefugle ofte er mindre. Det ved vi også fra edderfuglene. Hunnerne er bare mere udsatte, fordi det er dem, der skal bruge energi på at lægge æg. Ofte er de også ene om at ruge. Her kan flere og bedre data medvirke til at kaste lys over, hvilke faktorer der påvirker bestandene. Skyldes det mangel på levesteder, prædation eller noget tredje? Måske kan data fra blandt andet danske jægere bidrage til, at forsigtighedsprincippet ikke bliver taget i brug.

Mulig forvaltningsplan for pibeand

Det er svært at spå om fremtiden. Derfor er det altid fornuftigt at ruste sig bedst muligt mod fremtidige udviklinger. Her er data uden tvivl essentielle, når det kommer til at værne om jagtmuligheder. Men data kan ikke stå alene. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at få skabt en forvaltningsplan for pibeanden.

Chefkonsulenten påpeger desuden, at det ikke bliver nogen nem opgave at udarbejde forvaltningsplanen, da man i dag har nogle store videnshuller. Det er blandt andet ikke alle lande inden for EU’s grænser, der har en vingeindsamling eller rapporterer vildtudbytte, som vi kender det i Danmark. Det er med til at udhule vidensgrundlaget, som en forvaltningsplan bør bygge på.

– Hvis man kunne få mange flere vingedata, også fra nogle af de andre lande, ville man have et meget bedre indblik i, hvor stor andelen af hunner eller tilvæksten af unge hunner er. Denne tilvækst af unge individer til bestanden er jo utrolig interessant at kunne følge med i, fordi det fortæller noget om, hvilke faktorer som begrænser bestanden, lyder det fra chefkonsulenten for vildt og natur.

Heldigvis er de danske jægere allerede ret flittige dataindsamlere. I sæsonen 2024/25 blev der indsamlet 21.519 vinger, hvilket er ny rekord. Der blev desuden indberettet vægt på 3.512 svømmeænder og edderfugle.

Det er vigtigt at fortsætte i denne bane, ifølge Lene Midtgaard. Hun understreger samtidig, at det vil være godt, hvis endnu flere jægere bidrager til vingeundersøgelsen og med vægtdata. Man kan desuden håbe, at dataindsamlingen styrkes i andre europæiske lande.

Chefkonsulenten understreger afslutningsvis, at det er problematisk for vidensniveauet, at en meget stor del af de trækkende fugle yngler i Rusland, hvor man ikke har mulighed for at monitorere bestandene. Dermed er der mange ubekendte faktorer, som kan få betydning for jagten på krikand, pibeand, spidsand og skeand i Danmark. Noget er ude af vores hænder, men vi jægere har flere muligheder, hvis vi vil bidrage til at bevare jagttider på disse fire ikoniske svømmeænder.