Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Skæftets formål er at hjælpe skytten til en ubesværet skuldring, så fokus holdes på målet under hele skuddet. Et korrekt tilpasset skæfte hjælper også skytten til ubesværet at skyde mange skud uden at blive påvirket unødigt af rekylen.

Skæftemål – ingen magisk formel

Et skæfte opmåles i længde, drop (krumning), cast og pitch, som er de engelske fagudtryk, som ofte anvendes til at beskrive et skæftes mål. Disse mål afhænger af skyttens fysik, men også af måden, våbnet er konstrueret på. Derfor kan man ikke umiddelbart tage mål for længde, drop, pitch og cast fra et våben og overføre det til et andet og forvente, at de to våben vil passe skytten og skyde ens.

En endelig tilpasning af et skæfte foregår både hos bøssemageren og på skydebanen med en god instruktør, der kan se, hvilke skyttefejl der med fordel kan rettes ved en skæftetilpasning.

Balance

Våbnets balance, som er fordelingen af vægten mellem forreste og bagerste hånd, er rigtig vigtig for, hvordan et våben føles under skuldring og sving. Balancen er derfor også en faktor, man skal have fokus på ved skæftetilpasning, fordi våbnets balance kan blive påvirket ved for eksempel justering af længden på et skæfte eller montering af en kraftig bagkappe. Som udgangspunkt skal balancen være neutral, så geværet, når det håndteres, hverken føles næsetungt eller bagtungt. Derfor er det vigtigt, at løbslængden er tilpasset skæftelængden. Skal man have afkortet skæftet meget, bør man vælge en løbslængde, der efter afkortning af skæftet giver en neutral balance. Alternativt kan balancen justeres med ekstra vægt i skæftet, men det giver et tungere våben, og det er ikke altid en fordel, særligt på jagt, hvor våbnet skal bæres en hel dag.

Skæftelængde

Skæftelængden måles fra aftrækkeren (fra den forreste ved dobbelte aftrækkere) til midt på bagkappens bagkant, og det er den længde, der opgives ved køb af et våben, hvis der kun oplyses et mål. En skæftemager vil også måle længden fra aftrækkeren til henholdsvis hæl og tå for at sikre helt korrekt mål på længden.

Et våben med et langt skæfte er lettere at pege præcist, så længe skæftet ikke er for langt. Derfor anbefales det, at skæftet er så langt som muligt, men dog ikke længere, end at våbnet kan skuldres korrekt i alle jagtsituationer og i det tøj, man forventer at have på under jagt. På skydebanen i en optimal skydestilling iført T-shirt og skydevest kan en skæftelængde fungere fremragende, men være for lang, når man sidder krummet sammen i et krageskjul en vinterdag. Det er derfor vigtigt, at man afprøver sit jagtvåben i jagtrelevante skydestillinger og i jagttøj for at sikre, at skæftelængden ikke giver problemer på jagt.

Er skæftet for kort, vil skytten ofte ikke lægge skæftet helt ind til skuldrene og derfor optage en større del af rekylen med arme og hænder. Rekylen bliver derfor ikke optaget i skuldrene som et stigende tryk, men våbnet bevæger sig i et kort, men kraftigt ryk, der stoppes af skulderen. Det kan medføre, at våbnet er ubehageligt og trættende at skyde med, og i nogle tilfælde at man slår sig på våbnet, for eksempel slår fingeren på aftrækkerbøjlen.

Justeringer af skæftelængden påvirker kindens placering på kolben, og derfor vil drop og cast også ændres, når skæftet forlænges eller afkortes. Det er derfor vigtigt at se skæftelængden og de øvrige skæftemål i en sammenhæng.

En grov tommelfingerregel for kontrol af skæftelængden er, at afstanden fra skyttens næse til hånden på bagskæftet er to til tre fingerbredder, når geværet er skuldret.

Standard skæftelængde er mellem 36,5 og 37,5 centimeter og afhænger meget af skæftets udformning.

Drop (krumning)

Geværets drop eller krumning er sammen med længden det vigtigste skæftemål. Skuddets højde i forhold til målet afgøres af, hvor højt over skinnen øjet er. Jo højere øjet er over skinnen, jo højere skyder geværet og omvendt. Geværets drop skal sikre, at skytten kan placere øjet, således at geværet skyder der, hvor skytten fokuserer. Er geværets drop korrekt, vil skæfteryggen være i højde med kindtænderne i overmunden, samtidig med at skuddet sidder der, hvor skytten fokuserer. Er der for meget drop, vil dette ofte ses ved, at skytten skyder for lavt, eller at skytten for at sikre, at geværet skyder der, hvor øjet fokuserer, løfter hovedet, så kun hagen rører skæfteryggen. Dette giver en dårlig skuldring og kan også medføre, at skytten slår sig i rekylen. For lidt drop viser sig ved, at skuddet sidder højere end forventet, eller at skytten, for at kompensere for dette, presser skæfteryggen mod kindbenet og derved kan slå sig.

Geværets drop måles ud fra en tænkt centerlinje. Centerlinjen fremkommer ved at trække en linje langs sigteskinnen og forlænge denne til kolbens hæl. Drop måles i millimeter to steder på kolben, ved hæl og næse, og er afstanden fra centerlinjen til de to punkter. Standard drop ved næse er 37 millimeter og ved hæl 55 millimeter.

Cast

Formålet med cast er at sikre, at pupillen i mesterøjet er midt over sigteskinnen, uden at hovedet skal tiltes for at få øjet ind over sigteskinnen.

Et geværs cast måles i millimeter ved hæl og tå og benævnes cast on eller cast off. Standardmål for cast er fire til seks millimeter ved skæftets hæl og seks til ti millimeter ved skæftets tå. Forskellen i målene giver et godt anlæg mod skulderen. Skytter, der skyder fra højre skulder, vil skulle have cast off, og cast on, hvis der skydes fra venstre skulder.

Rekyl optages bedst, hvis skæftet leder rekylen i en lige linje ned i skulderen. Cast drejer skæftet væk fra centerlinjen, og det får våbnet til at bevæge sig mere under rekylen. For at undgå at geværet bevæger sig unødigt, kan man give cast ved at fjerne skæftemateriale, hvor kinden lægges til, og opnå cast, uden at skæftet bøjes væk fra centerlinjen.

Vigtigheden af cast afhænger meget af skyttens ansigtsform og skuldre. Derfor skal skytter med brede skuldre og/eller et bredt ansigt have mere cast end standard.

I Europa er der fokus på cast, særligt på S/S, hvorimod der i USA ikke er. Derfor ser man ofte amerikanske våben, som ikke har cast. Da disse våben anvendes med fremragende resultat af mange skytter, er vigtigheden af cast stadig til debat.

Pitch

Pitch up eller pitch down er betegnelsen for vinklen mellem centerlinjen og skæftefodens linje forlænget opad, og det måles i grader. Normalt har haglgeværer pitch down, hvor vinklen er under 90 grader, da dette egner sig til alsidig skydning. Pitch up ses meget sjældent og oftest på ældre geværer designet til høje spidsskud.

Pitch kan også måles ved at stille geværet op ad en væg, så bagkappen rører gulvet i hele sin længde. Har geværet pitch down, vil baskylen røre væggen, og løbets munding være et stykke fra væggen, og omvendt ved pitch up. Afstanden fra mundingen til væggen bruges også til at benævne pitch, særligt i ældre litteratur, men metoden er upræcis, da løbslængden påvirker målet.

Valg af våben og skæfte

Vær opmærksom på at få den rette vejledning, inden du køber et våben. Har du mulighed for det, bør du prøve at skyde med forskellige våben, inden du beslutter dig. Det kan du for eksempel gøre på en af de mange flugtskydningsbaner, hvor det altid er muligt at få en instruktør til at hjælpe dig, ligesom der ofte er våben på banen, som du kan låne, inden du beslutter dig.

Køber du et våben, du ikke har mulighed for at prøve på skydebanen, er det vigtigt at vælge et våben, der passer nogenlunde, da der er grænser for, hvor meget man kan justere et skæfte.

Den nye skytte

At lære at skuldre haglbøssen korrekt er en stor opgave, som kræver megen øvelse, før det kan gøres ubevidst og korrekt.

Derfor er det umuligt at gennemføre en 100 procent korrekt tilpasning af skæftet til en ny skytte, da den nye skytte endnu ikke har en korrekt og automatiseret skuldring. Som ny skytte skal du derfor primært sikre dig, at skæftet ikke er for langt, at våbnet ikke er for krumt (drop) og har en smule cast. Senere når skuldringen er indlært, kan geværet tilpasses helt.

Den rutinerede skytte

Under skuldringen vil den rutinerede haglskytte automatisk lave små, ubevidste korrektioner i skuldringen, som får våbnet til at passe. Derfor kan den rutinerede skytte skyde rimeligt godt med de fleste våben, skæftetyper, skæftelængder og øvrige skæftemål.

Men der vil altid være våben og især skæfter, som hjælper skytten til at opnå den perfekte skuldring, og det er disse våben og skæfter, som man skal finde, købe og beholde. Da skuldringen bliver styret i øjets perifere syn, vil det, øjet ser, kunne påvirke måden, skytten skuldrer våbnet på. Det er derfor vigtigt, at man ser skæftetilpasning og skæftemål i forhold til det pågældende våben. Man kan opleve, at selvom skæftemålene er ens på to forskellige våben, så vil de ikke nødvendigvis skyde samme sted eller føles ens.

For den øvede skytte er det også vigtigt ikke at fortabe sig i skæftejusteringer, som ikke er en mirakelkur mod forkert teknik, manglende træning eller dårlig mental forberedelse.

Den fornuftige haglskytte finder en rimelig balance mellem tingene og finder ud af vigtigheden af skæftetilpasning og giver det den opmærksomhed, emnet fortjener, men ikke mere.