Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Skovens farligste væsener er meget små. Som dyrlæger ser vi tilbagevendende infektioner, som er hentet med hjem fra skoven eller andre steder i den danske natur. I denne artikel beskrives et udpluk af de mest relevante for jagthunde.

Flåtbårne sygdomme

Listen over flåtbårne infektionssygdomme er lang. De mest gængse er i daglig tale Borrelia, Bartonella, Ehrlichia, Anaplasma og Babesia. De forskellige sygdomme optræder med en bred vifte af symptomer, dog har de en del tilfælles. Disse kan derfor udløse test for flåtbårne sygdomme hos dyrlægen, når din hund udredes for sygdom.

Symptomer, der kan være forårsaget af infektion af flåtbåren sygdom, kan være feber, blodmangel, halthed eller hævede led, nyresygdom, blødningsforstyrrelser (blodnæse, blødninger i slimhinder), øjensygdom og forhøjet infektionstal. Typisk opstår mistanken ud fra historik om, at der har været fundet flåter på hunden, eller at hunden tilbagevendende befinder sig på mark og i skov. Det betyder, at de fleste hunde, der udredes for sygdom med ovenstående symptomer, vil blive tilbudt en blodprøve til screening for sygdommene.

Infektion med de nævnte sygdomme kan medføre alvorlig og i nogle tilfælde livstruende sygdom, hvis ikke de behandles korrekt. Derfor anbefales forebyggende flåtbehandling.

Som hundeejer skal man være opmærksom på, at man ikke kan helgardere sig mod sygdommene med forebyggende behandling. Der er forskel i produkternes virkning.

De fleste flåtbårne sygdomme kræver, at flåten sidder på hunden og suger blod i over 24 timer for at kunne videreføre smitten.

Leptospirose – den såkaldte rottesyge

I skoven lurer mange farer, men netop denne fare lurer også alle andre steder, hvor der kommer rotter og gnavere. Leptospirose – også kaldet for ”rottesyge” – er en bakterie, som kan smitte direkte via kontamineret urin eller indirekte via vand, jord eller foder. Den overlever i fugtigt miljø, hvorfor der særligt er risiko for infektion for hunde, der opholder sig i stillestående vand, vådområder, søer og lignende steder.

Sygdommen giver symptomer fra lever og nyrer, for eksempel nyresvigt, gulsot, opkast, diarré og blødningsforstyrrelser. Diagnosen stilles ved blodog urinprøver. Det særlige ved denne sygdom er, at den er en såkaldt zoonose. Det betyder, at den kan inficere mennesker via smitte fra hunden.

Leptospirose er en sygdom, der skal tages alvorligt, hvilket er årsagen til, at vacciner mod den indgår i de fleste klinikkers vaccineprotokoller. Dermed vaccineres både familie- og jagthunde mod en række undertyper af sygdommen. Dette mindsker risikoen for sygdom, men forhindrer den ikke fuldstændigt, hvorfor der jævnligt testes for leptospirose.

Angiostrongylus vasorum – hjertelungeorm

Hjerteorm er en parasit, der spredes via snegle, som hunden kommer til at spise, eller i forbindelse med leg, jagt eller indtag af græs. Infektionen kan give varierende symptomer; hoste, træthed, nedsat kondition, blødningsforstyrrelser eller pludseligt kollaps.

Diagnosen af hjerteorm stilles ved undersøgelse af afføringen for tilstedeværelse af larver eller ved en blodprøve. Behandling er mulig, men kræver hurtig indsats. Der foretages mange steder regelmæssig screening for infektionerne.

Kontakt dyrlægen ved mistanke

Ovenstående er blot nogle af de mest almindelige og relevante infektionssygdomme, som især jagthunde kan bringes i risiko for, når de færdes i skov og på mark. Naturen rummer mange glæder, men også skjulte farer, og derfor er det vigtigt som hundeejer at være opmærksom på selv små ændringer i hundens adfærd eller helbred. Tøv aldrig med at kontakte din dyrlæge ved mistanke om sygdom – tidlig udredning og behandling kan være afgørende for et godt resultat. Med den rette forebyggelse, årvågenhed og hurtig handling kan du give din hund de bedste forudsætninger for et trygt og sundt liv i naturen.